En spærreklausul er en bestemmelse i et forholdstalsvalgsystem, der betyder, at partier eller lister, der opnår under en bestemt andel af alle stemmer, ikke tages i betragtning ved fordelingen af mandaterne. Dette skal forhindre en "opsplitning" af parlamentet.
Ud over denne "eksplicitte" spærreklausul findes der også en "implicit" (også kaldet faktisk) spærreklausul. Denne henviser til det nødvendige minimum antal stemmer, et parti skal opnå for at have krav på et første mandat. Dette minimum antal fremkommer allerede ud fra antallet af de mandater, der skal besættes, og den anvendte mandatfordelingsmetode.
Ved en eksplicit spærreklausul fastsættes spærringens størrelse ved lov (f.eks. 5 % af de afgivne stemmer). Når der blot henvises til "spærreklausul", er det normalt en eksplicit spærreklausul, der menes.